Omeprazol er et lægemiddel, der virker mod tilbagesvaling af maven for at lindre halsbrand. Imidlertid kan dette lægemiddel forårsage bivirkninger, hvis den dosis, der er ordineret af lægen, ikke overholdes.
Omeprazol bruges også som en mavebeskytter, når du tager antiinflammatorier.
Dets anvendelse forveksles ofte med medicinen mod antacida, der er indiceret til at behandle lejlighedsvis lejlighedsvis øjeblikkeligt. Omeprazol indskrives dog i en mellemlang og langvarig behandling, og dens virkning begynder at blive bemærket efter at have taget den i et par dage.
Når organismen producerer et overskud af gastrisk juice som et resultat af en patologi, er det nødvendigt at ordinere en langtidsbehandling til patienten, fordi overskuddet af saltsyre er ætsende for ethvert væv i kroppen.
Omeparazol reducerer således saltsyresekretion med op til 80% ved at hæmme maveprotonpumpen eller den elektrogeniske pumpe, som frigiver protoner til dannelse af denne forbindelse.
Hvis du har gastroøsofageal refluks-esophagitis, anbefales det at tage 20 mg hver 24. time. Det tager en periode på fire uger at opnå heling af læsionerne, skønt det undertiden kan tage op til otte uger.
Hos patienter med svær reflux-esophagitis anbefales det at indgive 40 mg hver 24. time og opnå heling i løbet af otte uger. Vedligeholdelsesdosis er 20 mg hver 24. time i seks til tolv måneder. Til forebyggelse af tilbagefald er den anbefalede dosis 10 mg hver 24 timer i en periode på seks til tolv måneder. Om nødvendigt kan dosis øges til 20-40 mg hver 24. time. Ved symptomatisk gastroøsofageal reflukssygdom er den anbefalede dosis 20 mg hver 24. time. Nogle patienter reagerer dog muligvis godt i en dosis på 10 mg hver 24. time, så det anbefales en individuel dosisjustering. Patienten heles normalt efter fire uger. Hvis dette ikke er tilfældet, anbefales det at revurdere sygdommen og dens behandling.
I modsætning hertil er den passende dosis til behandling af et gastrisk mavesår 20 mg hver 24. time. Normalt er der brug for en periode på fire uger for at opnå heling af læsionerne, skønt det nogle gange kan tage op til otte uger. Hos patienter med et dårligt terapeutisk respons anbefales det at administrere 40 mg hver 24. time, normalt helende inden for otte uger.
Hvis problemet, der motiverer forbruget af omeprazol, er et tolvfingertarmsår, anbefales det at tage 20 mg hver døgn. Heling af læsionerne sker efter to uger, skønt der undertiden kræves fire uger. Hos patienter med et dårligt terapeutisk respons anbefales det at indgive 40 mg hver 24. time, normalt helende inden for en periode på fire uger. Ved vedligeholdelsesbehandling anbefales det at tage 20 mg hver 24 timer i tolv måneder efter den akutte helingsfase.
I tilfælde af mavesår induceret af ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID'er) er mængden af omeprazol, der skal administreres, ca. 20 mg hver 24. time. Normalt er der brug for en periode på fire uger for at opnå heling af læsionerne, skønt det nogle gange kan tage op til otte uger. Til forebyggelse af disse ulcerationer forbundet med brugen af NSAID'er er de anbefalede doser 20 mg hver døgn.
Også til behandling af Zollinger-Elliso-syndrom er den nødvendige dosis omeprazol 60 mg hver 24. time. Dog skal doserne justeres individuelt, og behandlingen skal fortsættes, så længe klinisk anbefales. Omeoprazol har gjort det muligt at behandle og kontrollere patienter med alvorlige kvæstelser og utilstrækkelige reaktioner på andre behandlingsformer, og mere end 90% af dem er blevet opretholdt med doser fra 20 mg til 120 mg hver døgn.
Til udryddelse af Helicobacter pylori i mavesår anvendes en dobbeltbehandling: 40 mg til 80 mg omeprazol med 1, 5 g amoxicillin dagligt, i opdelte doser, i to uger. Lejlighedsvis er 40 mg hver 24 timers omeprazol kombineret med 1, 5 g eller 3, 0 g amoxicillin dagligt eller med 500 mg hver otte times klarithromycin i to uger.
Det er dog nødvendigt periodisk at overvåge og evaluere dosis og varighed af omeprazolbehandling på grund af den potentielle risiko for udvikling af gastriske tumorer hos patienter med langtidsbehandling.
Serum gastrinniveauer stiger i løbet af de første uger af behandlingen parallelt med gastrisk syrehæmning. Serum gastrin vender tilbage til niveauer forud for behandlingen efter en eller to uger efter afslutningen af behandlingen. Det har også vist sig at reducere absorptionen af vitamin B12.
Der er også en risiko for hypomagnesæmi i langvarige behandlinger og er forbundet med digoxin eller andre lægemidler, der kan reducere plasmaniveauet for magnesium, såsom diuretika. Derfor skal plasma magnesiumkontrol udføres i begyndelsen og med jævne mellemrum under behandlingen.
Derudover øger indtagelse af høje doser omeprazol i lange perioder risikoen for brud i hofte, håndled og rygsøjle, især hos ældre eller når andre risikofaktorer lider. Derfor skal indtagelsen af calcium og D-vitamin sikres, hvis der er risiko for osteoporose.
Imidlertid sagde mange eksperter inden for farmakologi og medicin, der er specialiseret i fordøjelsessystemet, såsom det spanske fundament for fordøjelsessystemet (FEAD), at artiklen var blevet misforstået, og at risikoen for omeprazolforbrug ikke var så alvorlig.
Eksperter bekræftede, at når der tages den korrekte dosis omeprazol, forekommer ingen sådanne bivirkninger. Derudover ville det være nødvendigt med mere komplette data og undersøgelser for at vide, om omeprazol forårsager vitamin B12-mangel, og i hvilket omfang.
Men hvis en sådan mangel forekommer, ville dens virkninger ikke pludselig vises, så det ville være muligt at identificere det, før der skabes alvorlige konsekvenser. Derudover kunne en sådan situation kompenseres med vitamin B12-kosttilskud.
Dette lægemiddel hjælper med at lindre både gastroøsofageal refluks og betændelse i spiserøret (esophagitis).
Esomeprazol behandler også mave- og duodenalsår, Zollinger Ellison syndrom (flere svære fordøjelsessår) samt mave- og tolvfingertarmsforstyrrelser forårsaget af behandling med ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID).
Endelig bruges esomeprazol til at ødelægge bakterien Helicobacter pylori, der er ansvarlig for de fleste gastroduodenalsår.
Tags:
Lægemidler Sundhed Forskellige
Hvad er omeprazol?
Omeprazol er et lægemiddel, der hæmmer overskydende mavesaftsaft, så det er indiceret til at behandle problemer eller patologier relateret til halsbrand.Hvad er omeprazol til?
Omeprazol er indiceret til behandling af gastroøsofageal reflukssygdom, Zollinger-Ellison syndrom, mavesår eller lidelser forårsaget af Helicobater Pylory-bakterier.Omeprazol bruges også som en mavebeskytter, når du tager antiinflammatorier.
Dets anvendelse forveksles ofte med medicinen mod antacida, der er indiceret til at behandle lejlighedsvis lejlighedsvis øjeblikkeligt. Omeprazol indskrives dog i en mellemlang og langvarig behandling, og dens virkning begynder at blive bemærket efter at have taget den i et par dage.
Sådan fungerer omeprazol
For at fordøje mad udskiller maven gastrisk leg, en væske bestående af forskellige stoffer, herunder saltsyre. Jo mere saltsyre mavesaften indeholder, jo mere syre bliver den.Når organismen producerer et overskud af gastrisk juice som et resultat af en patologi, er det nødvendigt at ordinere en langtidsbehandling til patienten, fordi overskuddet af saltsyre er ætsende for ethvert væv i kroppen.
Omeparazol reducerer således saltsyresekretion med op til 80% ved at hæmme maveprotonpumpen eller den elektrogeniske pumpe, som frigiver protoner til dannelse af denne forbindelse.
Hvordan man tager omeprazol - Dosering
Doseringen af omeprazol afhænger af sygdommen, der skal behandles.Hvis du har gastroøsofageal refluks-esophagitis, anbefales det at tage 20 mg hver 24. time. Det tager en periode på fire uger at opnå heling af læsionerne, skønt det undertiden kan tage op til otte uger.
Hos patienter med svær reflux-esophagitis anbefales det at indgive 40 mg hver 24. time og opnå heling i løbet af otte uger. Vedligeholdelsesdosis er 20 mg hver 24. time i seks til tolv måneder. Til forebyggelse af tilbagefald er den anbefalede dosis 10 mg hver 24 timer i en periode på seks til tolv måneder. Om nødvendigt kan dosis øges til 20-40 mg hver 24. time. Ved symptomatisk gastroøsofageal reflukssygdom er den anbefalede dosis 20 mg hver 24. time. Nogle patienter reagerer dog muligvis godt i en dosis på 10 mg hver 24. time, så det anbefales en individuel dosisjustering. Patienten heles normalt efter fire uger. Hvis dette ikke er tilfældet, anbefales det at revurdere sygdommen og dens behandling.
I modsætning hertil er den passende dosis til behandling af et gastrisk mavesår 20 mg hver 24. time. Normalt er der brug for en periode på fire uger for at opnå heling af læsionerne, skønt det nogle gange kan tage op til otte uger. Hos patienter med et dårligt terapeutisk respons anbefales det at administrere 40 mg hver 24. time, normalt helende inden for otte uger.
Hvis problemet, der motiverer forbruget af omeprazol, er et tolvfingertarmsår, anbefales det at tage 20 mg hver døgn. Heling af læsionerne sker efter to uger, skønt der undertiden kræves fire uger. Hos patienter med et dårligt terapeutisk respons anbefales det at indgive 40 mg hver 24. time, normalt helende inden for en periode på fire uger. Ved vedligeholdelsesbehandling anbefales det at tage 20 mg hver 24 timer i tolv måneder efter den akutte helingsfase.
I tilfælde af mavesår induceret af ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID'er) er mængden af omeprazol, der skal administreres, ca. 20 mg hver 24. time. Normalt er der brug for en periode på fire uger for at opnå heling af læsionerne, skønt det nogle gange kan tage op til otte uger. Til forebyggelse af disse ulcerationer forbundet med brugen af NSAID'er er de anbefalede doser 20 mg hver døgn.
Også til behandling af Zollinger-Elliso-syndrom er den nødvendige dosis omeprazol 60 mg hver 24. time. Dog skal doserne justeres individuelt, og behandlingen skal fortsættes, så længe klinisk anbefales. Omeoprazol har gjort det muligt at behandle og kontrollere patienter med alvorlige kvæstelser og utilstrækkelige reaktioner på andre behandlingsformer, og mere end 90% af dem er blevet opretholdt med doser fra 20 mg til 120 mg hver døgn.
Til udryddelse af Helicobacter pylori i mavesår anvendes en dobbeltbehandling: 40 mg til 80 mg omeprazol med 1, 5 g amoxicillin dagligt, i opdelte doser, i to uger. Lejlighedsvis er 40 mg hver 24 timers omeprazol kombineret med 1, 5 g eller 3, 0 g amoxicillin dagligt eller med 500 mg hver otte times klarithromycin i to uger.
Kontraindikationer ved langvarig omeprazol
Ved at hæmme hepatisk cytochrom P-450 i det mikrosomale enzymsystem bremser omeprazol metabolismen af nogle medicin såsom fenytoin, warfarin eller diazepam.Det er dog nødvendigt periodisk at overvåge og evaluere dosis og varighed af omeprazolbehandling på grund af den potentielle risiko for udvikling af gastriske tumorer hos patienter med langtidsbehandling.
Kontraindikationer for omeprazol under graviditet
Meprazol bør anvendes med forsigtighed under graviditet og ammeperioden, selvom resultaterne af tre potentielle epidemiologiske undersøgelser ikke har vist bivirkninger på fosterets eller det nyfødte helbred.Hvad er bivirkningerne af omeprazol
Bivirkninger relateret til omeprazolforbrug på kort sigt er observeret hos ca. 1% af patienterne. De mest almindelige bivirkninger er hovedpine, kvalme, diarré, forstoppelse, træthed, lidelse, myalgi, svimmelhed og angst. Lejlighedsvis kan det forårsage pancytopeni, trombocytopeni, neutropeni og udslæt. Gynecomastia, hæmolytisk anæmi og agranulocytose forekommer sjældent.Serum gastrinniveauer stiger i løbet af de første uger af behandlingen parallelt med gastrisk syrehæmning. Serum gastrin vender tilbage til niveauer forud for behandlingen efter en eller to uger efter afslutningen af behandlingen. Det har også vist sig at reducere absorptionen af vitamin B12.
Tag omeprazol sammen med anden medicin
Tilknytning af omeprazol til clopidogrel og atazanavir anbefales ikke.Der er også en risiko for hypomagnesæmi i langvarige behandlinger og er forbundet med digoxin eller andre lægemidler, der kan reducere plasmaniveauet for magnesium, såsom diuretika. Derfor skal plasma magnesiumkontrol udføres i begyndelsen og med jævne mellemrum under behandlingen.
Derudover øger indtagelse af høje doser omeprazol i lange perioder risikoen for brud i hofte, håndled og rygsøjle, især hos ældre eller når andre risikofaktorer lider. Derfor skal indtagelsen af calcium og D-vitamin sikres, hvis der er risiko for osteoporose.
Forårsager omeprazol neurologisk skade?
En undersøgelse, der blev offentliggjort i Journal of the American Medical Association i 2013 vedrørende faldet i vitamin B12 på grund af forbruget af omeprazol, konkluderede, at ved at reducere syren i maven ville vitamin B12 ikke blive fordøjet ordentligt, og derfor De, der spiser det på lang sigt, kan være mere tilbøjelige til at lide af anæmi og neurologiske lidelser, såsom hukommelsestab. Mæglingen af undersøgelsen skabte en stor alarm i den offentlige mening, og det begyndte at antages, at omeprazol var skadeligt for helbredet og kunne føre til demens.Imidlertid sagde mange eksperter inden for farmakologi og medicin, der er specialiseret i fordøjelsessystemet, såsom det spanske fundament for fordøjelsessystemet (FEAD), at artiklen var blevet misforstået, og at risikoen for omeprazolforbrug ikke var så alvorlig.
Eksperter bekræftede, at når der tages den korrekte dosis omeprazol, forekommer ingen sådanne bivirkninger. Derudover ville det være nødvendigt med mere komplette data og undersøgelser for at vide, om omeprazol forårsager vitamin B12-mangel, og i hvilket omfang.
Men hvis en sådan mangel forekommer, ville dens virkninger ikke pludselig vises, så det ville være muligt at identificere det, før der skabes alvorlige konsekvenser. Derudover kunne en sådan situation kompenseres med vitamin B12-kosttilskud.
Hvad er esomeprazol
Esomeprazol opnås fra et andet molekyle, omeprazol.Hvad er esomeprazol til?
Esomeprazol bruges i medicin til dets evne til at nedsætte mavesyresekretion og er en del af familien af protonpumpehæmmere.Dette lægemiddel hjælper med at lindre både gastroøsofageal refluks og betændelse i spiserøret (esophagitis).
Esomeprazol behandler også mave- og duodenalsår, Zollinger Ellison syndrom (flere svære fordøjelsessår) samt mave- og tolvfingertarmsforstyrrelser forårsaget af behandling med ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID).
Endelig bruges esomeprazol til at ødelægge bakterien Helicobacter pylori, der er ansvarlig for de fleste gastroduodenalsår.
