I overensstemmelse med gældende lovgivning om beskyttelse af personoplysninger indsamles og behandles data til transplantation af patienter og interesserede kun efter forudgående samtykke fra den potentielle donor. Disse data gemmes med maksimale sikkerhedsforanstaltninger. Databehandling er kun mulig, hvis det er nødvendigt for gennemførelsen af transplantationen.
Personoplysninger om den potentielle donor og modtager af det transplanterede organ er fortrolige og beskyttede i henhold til bestemmelserne om læge og sygeplejerskes professionelle og professionelle fortrolighed og i bestemmelserne om medicinsk dokumentation, der opbevares af medicinske enheder.
Disse data gemmes med maksimale sikkerhedsforanstaltninger. Normalt er sådanne midler pansrede skabe eller computersikkerhed med en adgangskode, der automatisk blokeres, når den kompetente person forlader computeren.
Hvilke data indsamles i anledning af transplantation?
Overvågning og sundhedsvurdering af levende donorer, hvorfra et organ til transplantation er fjernet, udføres gennem et centralt register over levende organdonorer, kendt som 'levende donorregistret'. I dette register inkluderer kompetente personer, der fører sygejournaler, følgende data:
1) en levende donors navn og efternavn 2) den levende donors fødselsdato og fødested 3) adressen på den levende donors bopæl 4) PESEL-nummer for en levende donor, hvis nogen; 5) dato og sted for orgelindkøb 6) det organ, der er fjernet 7) navn og adresse på den medicinske enhed, hvor organet blev fjernet 8) navn og efternavn på den læge, der udførte indsamlingen 9) anden medicinsk information af væsentlig betydning, dvs. information uden hvilken hele transplantationsprocessen kan være dømt til fiasko.
Knoglemarv og hæmatopoietisk celletransplantation - et separat donorregister
Det er værd at vide, at der for at transplantere knoglemarv, hæmatopoietiske celler og navlestrengsblod fra ikke-relaterede donorer oprettes et centralt register over ikke-relaterede potentielle donorer af ledningsmarv og ledningsblod, kaldet "ledningsmarv og ledningsblodregistrering". Ledningsmarv og blodregister er en database med potentielle donorer af allogen marv, perifert blod og blodblodhæmatopoietiske celler. Den består af to dele:
1) register over potentielle donorer af knoglemarv og perifere blodlegemer 2) navlestrengsblodregister. Registret indeholder følgende data om en potentiel donor af knoglemarv og perifere blodlegemer: 1) navn og efternavn; 2) fødselsdato og fødested 3) adresse på bopælsstedet 4) evt. PESEL-nummer 5) information om histokompatibilitetsantigener; 6) angivelse af den enhed, der udførte histokompatibilitetsantigen-testen 7) andre medicinske oplysninger af væsentlig betydning.
Hvornår er det muligt at behandle donor- og modtagerdata?
Enhver har ret til beskyttelse af deres personlige data. Behandlingen af personoplysninger kan finde sted af hensyn til offentligheden, den registreredes interesse eller tredjeparters interesse. Databehandling er tilladt, når det er nødvendigt for gennemførelsen af transplantationen. Medicinsk personale har ret til at udveksle oplysninger om både donorers og modtageres sundhedsstatus. Dette er særlige omstændigheder, hvor udvekslingen af data skal finde sted til det gode, som transplantationen bærer med sig. Det er værd at understrege, at beskyttelsen af personoplysninger om donorer og modtagere under transplantationsproceduren ikke er klart defineret. Virkeligheden er altid mere kompleks end de juridiske regler, der bærer standarden for generel adfærd, hvor donorens og modtagerens velfærd står på spil.
Hvilke donor- og modtagerdata behandles muligvis ikke?
I henhold til lovbestemmelserne (persondataloven) er det forbudt at behandle data, der afslører race eller etnisk oprindelse, politiske meninger, religiøse eller filosofiske overbevisninger, religiøs, parti- eller fagforeningsmedlemskab samt data om sundhed, genetisk kode, afhængighed eller seksuelt liv og data om domfældelse, strafafgørelser og bøder såvel som andre afgørelser afsagt i retten eller administrative sager.
Konklusion
I henhold til reglerne er det umuligt at få information om modtageren eller modtageren af organer til transplantation. I tilfælde af muligheden for at få oplysninger om organdonation er situationen imidlertid en anden. Selvom den læge, der udfører organdonationen fra den afdøde, ikke er forpligtet til at bede familien om samtykke, hvis patienten ikke gør indsigelse, informeres familien (f.eks. Forældre eller ægtefælle) om en sådan handling af etiske årsager.
Retsgrundlag: Lov om beskyttelse af personoplysninger (Journal of Laws of 2002, nr. 101, punkt 926, som ændret). Lov om indsamling, opbevaring og transplantation af celler, væv, organer (Journal of Laws of 2005, nr. 169, punkt 14 11)
.jpg)
