ELISA-testen detekterer adskillige sygdomme, hvorfor det har fundet bred anvendelse inden for medicin og mere. ELISA-testen er dog bedst kendt for sin diagnose af Lyme-sygdommen. Hvad er ELISA-testen? Hvordan fortolkes resultaterne? Hvad er prisen på testen?
Indholdsfortegnelse:
- ELISA-test - hvad registrerer den? Anvendelse af ELISA-testen
- ELISA test - hvad er testen?
- ELISA-test og Lyme-sygdom - hvornår skal man udføre?
- ELISA test - pris. Hvor meget koster en ELISA-test?
- ELISA test - resultater. Kan de være falske positive?
- ELISA test - resultater. Kan de være falsk negative?
ELISA-testen, dvs. det enzymbundne immunosorbentassay, er en almindeligt anvendt laboratoriemetode, der tjener bl.a. til kvantitativ påvisning af antistoffer i blodet.
Af denne grund har ELISA-testen fundet anvendelse i diagnosen bakteriesygdomme, såsom Lyme borreliose.
Fordelen ved ELISA-metoden er dens enkelhed og muligheden for hurtig implementering såvel som høj følsomhed. ELISA-metoden udføres ved hjælp af specielle plastplader med brønde fyldt med fx Borrelia-proteiner (antigener) og specifikke monoklonale antistoffer, som er designet til at detektere antistoffer i patientens prøve.
ELISA-test - hvad registrerer den? Anvendelse af ELISA-testen
ELISA-metodenes høje følsomhed og enkelhed gjorde den anvendelig til diagnosticering af mange sygdomme, men den er bedst kendt som den diagnostiske metode til Lyme-sygdommen.
I tilfælde af diagnose af Lyme borreliose, den såkaldte indirekte ELISA, som gør det muligt at detektere specifik IgM eller IgG i det testede materiale. På samme måde kan antistoffer påvises til diagnose:
- virale infektioner: herpesvirus (herpes, herpes zoster-virus, Epstein-Barr, cytomegalovirus), HIV, hepatitisvirus (HBV og HCV)
- protozoer infektioner: toxoplasmose, giardiasis
- autoimmune sygdomme: cøliaki (anti-tTG eller anti-DPG antistoffer), Hashimotos sygdom (anti-TG og anti-TPO antistoffer), inflammatoriske tarmsygdomme (anti-ASCA og anti-ANCA antistoffer)
- parasitiske sygdomme og allergier, hvor der påvises specifikke IgE-antistoffer. Deres øgede niveau kan indikere tilstedeværelsen af allergier, fx til pollen og mad eller parasitisk invasion (væbnet bændelorm, human rundorm)
Der er også ændringer af ELISA-metoden (den såkaldte sandwich-ELISA), som muliggør påvisning af en prøve af andre proteiner end antistoffer. Derefter er formålet med testen at opdage i det biologiske materiale:
- fragmenter af vira eller bakterier, ofte er de antigener, der er karakteristiske for et givet patogen
- serumhormoner, fx østrogen, prolactin, TSH, fT4, cortisol
- enzymer, fx calprotectin, pancreas elastase, alkalisk phosphatase
- tumormarkører, fx CA-125
- tilstedeværelsen af stoffer i serum
Denne metode er også anvendelig i fødevareindustrien, hvor den kan opdage spor af allergener (f.eks. Mælk, jordnødder), GMO'er eller toksiner i fødevarer.
ELISA test - hvad handler det om?
Diagnosen af for eksempel Lyme borreliose ved hjælp af ELISA-metoden består i påvisning af immunproteiner i biologisk materiale - antistoffer, der opstår under responsen mod Borrelia-antigener.
Antistofferne testes i to klasser, IgM og IgG. IgM'er er de første antistoffer, der vises i kroppen, når de kommer i kontakt med bakterier, og de falder over tid.
Deres plads indtages af mere vedvarende IgG-antistoffer, der kan forblive i kroppen i flere dusin år.
På denne måde testes tilstedeværelsen af bakterier i kroppen indirekte ved at detektere antistoffer specifikt rettet mod Borrelia spirocheter.
Antistoffer på forskellige infektionsstadier kan være rettet mod en række Borrelia-proteiner. For eksempel er det på et tidligt tidspunkt p41-proteinet.
I de senere stadier begynder flere og flere proteiner at dukke op, såsom p21, p30, p39, p43. Dette er grunden til, at diagnosen Lyme-sygdom er ekstremt vanskelig.
Udvælgelsen af bakterieproteiner er yderst vigtig for, at testen har en høj diagnostisk værdi. Derfor bør rutinemæssigt ved diagnosen Lyme-sygdom anvendes ELISA-test af II-generation eller III-generation, hvor sæt af proteiner vælges for at opnå det mest pålidelige resultat.
ELISA test og Lyme sygdom. Hvornår skal man gøre?
Lyme borreliosis er en bakteriesygdom forårsaget af bakterien Borrelia burgdorferi og dens mange sorter.
Diagnosen af sygdommen er ikke enkel på grund af immunforsvarets kompleksitet mod Borrelia og ufuldkommenhederne ved laboratoriemetoder.
Den mest anvendte laboratoriemetode er den meget følsomme ELISA-metode, som detekterer specifikke antistoffer rejst mod bakterielle proteiner.
Ved diagnosen Lyme-sygdom anvendes den indirekte ELISA-metode, hvor der skelnes mellem følgende trin:
- inkubation af brøndene på pladen med materiale opsamlet fra patienten, fx serum. Hvis der er antistoffer mod Borrelia i det testede materiale, binder de sig til proteiner i bunden af reaktionsbrønden
- derefter skylles det overskydende serum ud med en særlig vaskevæske (buffer) og den såkaldte konjugat, som er et enzymbundet antistof, der binder til tidligere bundet antistoffer i reaktionsbrøndene
- derefter tilsættes substratet til konjugatet, og en farvereaktion finder sted (positivt resultat) eller ingen farvereaktion (negativt resultat)
- det sidste trin er læseren (spektrofotometer) aflæsning af koncentrationen af antistoffer mod Borrelia i patientens serum
ELISA-metoden til Lyme-sygdom udføres fra blod og i tilfælde af neurologiske symptomer (neuroborreliose) også fra cerebrospinalvæsken.
Synovialvæsken bør ikke testes, da der er stor sandsynlighed for falske positive resultater.
Grundlaget for diagnosen af sygdommen er kliniske symptomer, der indikerer det, bekræftet af resultaterne af laboratorietest.
Tilføjelsen af et laboratorietestresultat uden symptomer tillader ikke diagnosen Lyme-sygdom, da det er blevet vist, at antistoffer mod Borrelia også påvises hos raske mennesker.
Serologisk diagnose af Lyme borreliose begynder med en semikvantitativ screening ELISA-test. Hvis resultatet er negativt, betyder det, at der ikke er påvist nogen Borrelia spirocheter, eller resultatet er en falsk negativ.
Hvis resultatet er positivt eller svagt positivt (tvetydigt), skal der udføres bekræftende Western blot-test, som er karakteriseret ved høj specificitet.
Dette er for at bekræfte "sandheden" af de opnåede ELISA-resultater. Under diagnostik kan du ikke springe over ovenstående trin og f.eks. Straks udføre en diagnose ved hjælp af Western blot-metoden eller stille en diagnose baseret på et positivt ELISA-resultat alene.
I Polen slutter diagnosen af Lyme-sygdommen meget ofte på det første screeningstrin, hvilket medfører en fejlagtig fortolkning af positive eller svagt positive resultater.
Anbefalet artikel:
Test af lymfocyttransformation (LTT) Godt at videELISA test - pris. Hvor meget koster en ELISA-test?
Testen koster ca. PLN 60 og udføres med det samme. Du kan dog vente i tre måneder på resultaterne af henvisningen.
ELISA test - resultater. Kan de være falske positive?
Falske positive resultater skyldes krydsreaktivitet af IgM-antistoffer med andre proteiner. Antistoffer produceret af kroppen kan 'forkert' genkende et antigen fra andre mikroorganismer som Borrelia-antigenet.
De mest almindelige "fejl" forekommer hos mennesker inficeret med treponema pallidum, herpesvirus og hos mennesker med systemisk lupus erythematosus og andre reumatiske sygdomme.
ELISA test - resultater. Kan de være falsk negative?
Falske negative resultater kan forekomme i et tidligt stadium af infektionen, så testen skal gentages efter ca. 3-4 uger. Dette kaldes serologisk vindue, det er den indledende periode med infektion, hvor kroppen endnu ikke har "formået" at producere specifikke antistoffer.
Det samme gælder for mennesker med immundefekt, der ikke producerer nok antistoffer.
Et stort problem, især i meget intense infektioner, er udseendet af den såkaldte immunkomplekser, der består af Borrelia spirochetes-antigener og antistoffer, der er specifikke for dem.
Som et resultat bliver antistofferne "usynlige" for almindeligt anvendte metoder, såsom ELISA, og selvom de er til stede i det testede materiale, kan de ikke detekteres.
I sådanne tilfælde kan laboratoriet bruge nedbrydning af immunkomplekser. Denne behandling er designet til at frigive antistofferne. Denne metode anvendes imidlertid ikke i vid udstrækning på grund af manglende standardisering i laboratorier.
Værd at videHvorfor er diagnosen Lyme-sygdom ikke let?
Dette skyldes kompleksiteten af immunresponset mod Borrelia og begrænsningerne i laboratoriemetoder. Mangfoldigheden af sorter og fremkomsten af nye, der forårsager infektioner, især på det europæiske kontinent, letter ikke udviklingen af effektive diagnostiske metoder.
Flere sorter er for nylig dukket op i Europa, såsom Borrelia bissetii, Borrelia valaisiana og Borrelia spielmanii. Derudover kan Borrelia spirochetes i kroppen blive til cyster eller blive på steder i kroppen utilgængelige for celler i immunsystemet.
At være således "usynlig" for immunsystemet. Derudover er det blevet vist, at vævene kan indeholde fragmenter af bakterier, der har stærkt proinflammatoriske egenskaber. De menes at være ansvarlige for de kroniske symptomer på Lyme-sygdom på trods af negative laboratorietestresultater.
Litteratur
1. Witecka-Knysz E. et al. Lyme sygdom: hvorfor er diagnosen så vanskelig? Laboratoriediagnostiker april 2007.
2. Moore A. et al. Nuværende retningslinjer, almindelige kliniske faldgruber og fremtidige anvisninger til laboratoriediagnosticering af Lyme Disease, USA. Emerg Infect Dis. 2016 jul; 22 (7).
3. Laboratoriediagnostik af flåtbårne sygdomme.Anbefalinger fra arbejdsgruppen: National Chamber of Laboratory Diagnosticians, National Institute of Public Health-National Institute of Hygiene, National Consultant in the field of infectious sygdomme, Department of Infectious Diseases and Neuroinfections, Medical University of Białystok, Polish Society of Virology, Warszawa 2014
4. Hosseini S. et al.: Enzymkoblet immunsorbentanalyse (ELISA) Fra A til Z. Springer 2017.
---normy-w-badaniu-biochemicznym.jpg)
