Pulsoximetri og pulsoximetri dukkede op i medicin relativt for nylig. Nu i serier og medicinske programmer kan du ofte se en patient iført et klip, der ligner en stor tøjnål på pegefingeren. Det er ikke en papirclips, men et pulsoximeter. Hvordan fungerer denne enhed? Hvad er pulsoximetri til?
Pulsoximetri er en gren af moderne forskning, der giver dig mulighed for smertefrit og ikke-invasivt at måle hjertefrekvensen og graden af blodmætning med ilt, dvs. mætning (mætning er mætning af en væske med gas).
Pulsoximeteret (måleinstrument) anbringes oftest på fingeren, hvor en speciel sensor måler optagelsen af stråling fra transmitteren af de røde blodlegemer.
Resultatet af testen udført med apparatet præsenteres i procent. Det repræsenterer mængden af hæmoglobin, der er mættet med ilt.
Pulsoximetersensoren kan ikke kun fastgøres til håndfingeren, men også til tåen, auriklen, næsens vinge og panden. Hos nyfødte placeres sensoren på foden eller håndleddet.
Indholdsfortegnelse
- Pulsoximeter - hvad er det?
- Pulsoximetri - Sådan fungerer det
- Pulsoximetri - hvad det er til
- Pulsoximetri - mætningsresultater
- Pulsoximetri - hvad påvirker resultatet?
Pulsoximeter - hvad er det?
Kort sagt er det en elektronisk enhed, der består af to vigtige dele, dvs. centralenheden og sensoren.
Sensoren består af en rød og infrarød lysemitter og en fotodetektor.
Under testen måles absorptionen af stråling fra transmitteren af erytrocytterne (røde blodlegemer) i kapillærerne.
Pulsoximetri - Sådan fungerer det
Efter at have valgt et sted på kroppen, hvor kamerasensoren skal placeres, startes den. Hvis dine hænder eller fødder er kolde, skal du varme dem op på forhånd for at genoprette normal blodgennemstrømning til lemmerne. Når dine hænder er kolde, strømmer blodet langsommere, og dette kan medføre falske resultater.
Princippet om transmission spektrofotometri bruges til at bestemme iltmætning af arterielt hæmoglobin.
Den udsendte stråling absorberes til en vis grad af blodet i blodkarrene.
Fotodetektoren måler retursignalet. Det målte signal består af to komponenter: konstant og variabel (såkaldt pulserende). Det er denne komponent, der beskriver absorbansen af pulserende arterielt blod.
Testresultatet præsenteres i procent. Det repræsenterer mængden af hæmoglobin mættet med ilt eller oxyhemoglobin.
Enheden måler også puls (puls).
Pulsoximetri - hvad det er til
Bestemmelsen af mætning, dvs. blodmætning med ilt, er en ekstremt vigtig test, der giver dig mulighed for at modvirke respirationssvigt, der udvikler sig hos en patient. Det bruges normalt til indlagte patienter.
Testen skal også udføres:
- hos patienter med respirationssvigt
- når man styrer de vitale funktioner hos mor og foster
- ved udførelse af bronkoskopi
- når man kvalificerer en patient til iltbehandling
- under procedurer udført under generel anæstesi
- i den postoperative periode
- med hvert barns anæstesi
- hos enhver patient, der er i alvorlig tilstand
- når en lunge ventileres
Pulsoximetri - mætningsresultater
Vi taler om den korrekte iltmætning af blodet, når det er på niveauet 95-98%.
Hos mennesker over 70 år anses den korrekte mætning for at være 94-98%.
Arteriel iltmætning skal være 98-100% under iltbehandling.
For rygere vil resultaterne være lidt lavere sammenlignet med ikke-rygere, men stadig vil oxyhemoglobinprocenten være over 90.
Den unormale iltmætning i blodet er under 90%, hvilket kan indikere alvorlig åndedrætssvigt.
Det skal dog huskes, at oximetri-målingen kun vedrører mætning af hæmoglobin med ilt, det refererer ikke til iltmetabolismen på celleniveau. Således kan det ske, at mætningen er høj, mens iltværdien på celleniveau nedsættes.
Pulsoximetri - hvad påvirker resultatet?
Der er mange elementer, der kan påvirke målingen af iltmætning af arteriel hæmoglobin signifikant. Disse inkluderer:
- faktorer, der forringer perifer blodgennemstrømning, dvs. blodgennemstrømning i ekstremiteterne
- lav vævsperfusion, hvilket er blodgennemstrømning gennem vævet
- køligt målested
- ukontrollerede patientbevægelser, muskelskælv
- unormalt hæmoglobin, fx methemoglibin, en form for hæmoglobin, der dannes som et resultat af oxidation i løbet af forgiftning med kemiske stoffer (acetylsalicylsyre, sulfonamider)
- tilstedeværelsen af carboxyhemoglibin, som dannes som et resultat af forgiftning med kulilte eller i det mindste talet kulilte
- fluorescerende lys øger mætningsværdierne
- neglepladens sygdomme (mycosis) og i tilfælde af kvinder mørk lak på neglene
Læs flere artikler af denne forfatter
-typu-b.jpg)
