Ataksi betyder problemer med at koordinere bevægelser og opretholde balance, der bliver værre over tid. Derudover er de forbundet med andre lidelser, der gør kroppen inaktiv. I sidste ende fører ataksi til alvorligt handicap. Hvad er årsagerne og andre symptomer på ataksi? Er det muligt at helbrede det?
Ataksi er en forstyrrelse i bevægelse og balance forårsaget af tab af nerveceller. Ataksi er ikke en sygdom i sig selv, men et sæt symptomer, der kan indikere mange sygdomme.
Indholdsfortegnelse
- Ataksi: årsager
- Ataksi: symptomer
- Ataksi - diagnose
- Ataksi - behandling
Ataksi: årsager
Ataksi kan være medfødt eller erhvervet. I det første tilfælde taler vi om heredoataxias (medfødt cerebellar ataksi), som er resultatet af en fejl i den genetiske kode.
Disse er arvelige sygdomme i centralnervesystemet, hvor ataksi er det dominerende symptom. Autosomal dominerende heredoataxias inkluderer bl.a. spinocerebellar ataksi og episodisk ataksi. På den anden side inkluderer autosomale recessive heredoataxias bl.a. Friedreichs ataksi.
Gruppen af erhvervede ataksier inkluderer:
1. Cerebellar ataksi, der skyldes skade på lillehjernen, som er ansvarlig for koordinering og vedligeholdelse af balance. Det kan ske som et resultat af:
- sygdomme i lillehjernen (fx tumor);
- degenerative sygdomme i hjernen (fx Creutzfeldt-Jakobs sygdom);
- sygdomme i det kardiovaskulære system (slagtilfælde, subaraknoid blødning);
2. Spinal (sensorisk) ataksi, som er forbundet med skader på rygmarven. Det kan ske som et resultat af:
- tryk, traume, degeneration, tværgående betændelse, tumor- eller rygmarvsskade;
- polyneuropati;
- multipel sclerose;
Udviklingen af ataksi kan også være påvirket af en mangel på vitamin B12 og vitamin E. Ataksi kan også være en bivirkning ved brugen af visse lægemidler, fx phenytoin, piperazin, nogle cytostatika, lithiumsalte eller alkoholisme.
Ataksi: symptomer
I tilfælde af cerebellar ataksi er et karakteristisk symptom problemer med at opretholde balance, både i stående stilling (rytmisk wobbling af hoved og torso observeres) og mens man går (patienten har svært ved at opretholde kroppens lodrette position, hans gang er langsom, ustabil på den såkaldte . bredt grundlag).
Derudover er der:
- muskelslaphed, hyppige og smertefulde muskelspasmer;
- dyssynergi - bevægelse bliver mindre flydende, opdelt i faser;
- dysmetri - manglende evne til at hæmme trafik til enhver tid;
- dysdiadochokinesis - manglende evne til at foretage hurtige, skiftende fingerbevægelser (f.eks. kan patienten ikke spille klaver)
- forsætlig tremor - vises, når patienten udfører en specifik, bevidst bevægelse (der observeres normalt rysten i lemmerne);
- tale lidelser i form af langsom og sløret tale, stemme rysten;
- synsforstyrrelser i form af nystagmus, manglende evne til at holde syn på et bestemt objekt
Til gengæld bidrager spinalataksi, bortset fra tabet af motorisk koordination og balanceforstyrrelse (forværret, når man prøver at lukke øjnene i stående stilling), forstyrrelsen af berøringssans, position og vibrationer.
Ataksi - diagnose
Diagnosen af sygdommen stilles på baggrund af en samtale med patienten og en neurologisk undersøgelse. Hvis der har været en historie med ataksi i patientens familie, vil lægen også bestille genetisk testning.
Ataksi - behandling
Medfødt ataksi er uhelbredelig, men fysioterapi kan nedsætte sygdomsprocesserne.
Til gengæld afhænger behandlingen af erhvervet ataksi af årsagen. Lejlighedsvis kan nedsat koordination og balance løses, efter at årsagen til lidelsen er elimineret.
Læs også:
- Muskeldystrofi - typer muskeldystrofi og deres symptomer
- Sensoriske forstyrrelser - årsager, symptomer, behandling
- Myoklonus (ufrivillige bevægelser): årsager, symptomer, behandling