Tarmsonde - den bruges til behandling og undersøgelse af tyndtarmen

Indsættelse af en tarmprobe involverer indsættelse af et lille, fleksibelt plastrør (kendt som en sonde) gennem næsen eller munden og i tyndtarmen. Sonden bruges til diagnostiske eller terapeutiske formål. Hvad er indikationerne for indsættelse af en tarmprobe? Hvilke komplikationer kan der opstå?

Indholdsfortegnelse

Tarmsonde - indikationer
Enteral sonde - indsættelse
Tarmprobe - komplikationer

Tarmproben er et tyndt og langt plastrør, der giver adgang til fordøjelseskanalen. En tarmsonde er en type af sådan adgang. De andre er gastrisk probe, PEG, gastrostomi og jejunostomi.

Tarmsonde - indikationer

En naso-intestinal probe kan indsættes for at samle tarmindhold, kontinuerligt fjerne væske fra tyndtarmen eller opsamle væv til laboratorietest. Imidlertid indsættes tarmproben oftest til administration af mad (enteral ernæring).

Kontraindikationer for at indsætte en sonde gennem næsen i tarmen er:

esophageal varices
blødning fra spiserøret

og - hvis sonden bruges til enteral ernæring:

intestinal malabsorption
tarmparalytisk obstruktion
akut abdominalt syndrom

Enteral sonde - indsættelse

At indsætte sonden i tarmen kræver en masse erfaring og brugen af endoskopisk teknik. Lægen indsætter sonden gennem næsen (kun for ENT-kontraindikationer gennem munden) og flytter den ind i tarmen, hvor den danner en fastgørelsessløjfe.

Efter indsættelse af sonden kontrollerer lægen, at proceduren er udført korrekt. Til dette tages en røntgen.

Det anbefales at udskifte proben hver 6-8 uge.

For at fjerne tarmsonden skal du forsigtigt fjerne plasterne omkring næsen, skylle røret med lidt vand, klem forsigtigt sonden og træk den fast ud (på dette tidspunkt skal patienten trække luft ind i lungerne). Udtrækning af sony skal ske med handsker.