Hospitalernæring - hvorfor du ikke kan ignorere det

Underernæring af patienter, der opholder sig på forskellige hospitalsafdelinger, er et ret almindeligt problem, ikke kun i Polen.

Det anslås, at omkring 35-55% af indlæggene på hospitalet er underernærede, og blandt disse mennesker kræver så mange som 1/5 øjeblikkelig ernæringsbehandling, fordi underernæring er alvorlig hos dem1.

Men også hos mennesker med en sund ernæringsstatus kan underernæring udvikle sig under indlæggelse. Som det fremgår af dataene, kan det dreje sig om op til 30% af patienterne, og hos 70% af patienterne, der er underernærede på tidspunktet for indlæggelse på hospitalet, forværres denne tilstand under deres ophold.

Hvad er årsagerne til underernæring på hospitalet?

1. Underernæring forårsaget af sygdomsforløbet

Der kan være flere grunde til dette. Ofte er underernæring forårsaget af selve sygdommen, hvor et ændret stofskifte kan forekomme. Det anslås, at vægttab rammer op til 80% af kræftpatienterne, og det menes ofte, at det er en integreret del af sygdommen2.

$config[ads_text1] not found

Der har også været mange forsøg på at estimere procentdelen af ​​underernærede mennesker med neurologiske sygdomme - det har vist sig, at det rammer fra 8% -62% af personer med slagtilfælde, ca. 16% af mennesker med amyotrof lateral sklerose, 70% efter alvorlig hovedskade og endda 24% af mennesker med sygdommen Parkinsons 3.

2. Hospital diæt

Et andet element, der påvirker patienternes ernæringsstatus negativt, er hospitalets diæt - usmagelig, lav i kalorier og af ringe værdi, ofte administreret uden at kontrollere antallet af måltider, der tages.

Derudover sulter hospitaliserede patienter meget ofte i den perioperative periode såvel som under diagnostiske tests, hvor patienten ofte rådes til at vises på tom mave. Intervaller mellem måltider kan også have en negativ indvirkning - ofte serveres det sidste måltid kl. 18, og det første serveres kun kl. 8.

Effekt af ernæringsstatus på behandling

Forkert ernæringsstatus kan påvirke behandlingsforløbet, forårsage infektioner og undertiden gøre det umuligt at kvalificere sig til operation, kemoterapi eller strålebehandling. Underernæring ledsages af betændelse, som desuden øger kroppens behov for protein og energi.

Hos syge mennesker ændres stofskiftet efter en skade eller operation, det grundlæggende stofskifte øges, hvorfor det er så vigtigt at give den rigtige mængde energi og protein. Også et sår efter omfattende operationer eller tilstedeværelsen af ​​kroniske sår får kroppen til at have brug for flere næringsstoffer. Hos patienter med kroniske sår, såsom tryksår, øges patientens energibehov til 35-40 kcal / kg kropsvægt og protein - 1,5-2,0 g / kg kropsvægt / dag4.

Hvordan øges tilførslen af ​​næringsstoffer?

Patienter, der opholder sig på hospitalsafdelinger, kan øge tilførslen af ​​næringsstoffer ved at inkludere mad til særlige medicinske formål mellem måltiderne, dvs. specielle kosttilskud, såsom Nutramil Complex® eller Nutramil Complex® Protein. Dette er specielle produkter, der indeholder alle næringsstoffer i de rigtige proportioner samt vitaminer og mineraler, hvorfra du kan lave en velsmagende cocktail eller føje til et måltid, hvilket øger dens næringsværdi.

Underernæring har stor indflydelse på tarmen, som er kroppens største immunorgan, og faldet i immunfunktion begynder tidligt i løbet af underernæring. Derfor er det værd at indføre ernæringsbehandling så tidligt som muligt, og enteral ernæring stimulerer alle typer gastrointestinal aktivitet, herunder immunsystemet forbundet med tarmen.

$config[ads_text3] not found

Når du vælger specielle tilberedninger, skal du være opmærksom på produktets sammensætning såvel som på tolerance. Det er værd at vælge produkter med den laveste osmolaritet, hvilket reducerer risikoen for osmotisk diarré.

Alle bekymringer skal rapporteres til en kvalificeret diætist eller et team af diætist, sygeplejerske, primærplejelæge, taleterapeut, socialrådgiver og / eller tandlæge.

Kilder:

1. Ostrowska J., Jeznach-Steinhagen A., Hospitalernæring. Metoder til ernæringsstatusvurdering, Family Medicine Forum, 2017; 11 (2): 54-61

2. Szczepanik A.M., Walewska E., Ścisło L. et al. Vurdering af underernæring hos patienter med gastrointestinale maligniteter. Problem vedligeholdelse. 2010; 18: 384–392.

3. Kłęk S., et.al., Ernæringsbehandling i neurologi - positionen for en tværfaglig gruppe eksperter, Polski Przegląd Neurologiczny, 2017; 14 (3): 106-119

4. Kłęk S., Ernæringsbehandlingens rolle i sårhelingsprocessen, Sårbehandling, 2013; 10 (4): 95-99